Hvad er spam-beskeder?
Spam-beskeder er uopfordrede eller uønskede beskeder, der sendes i massevis via forskellige kommunikationskanaler som f.eks. e-mail, sms'er, sociale medier og instant messaging-platforme. Disse meddelelser sendes typisk af enkeltpersoner eller organisationer til et stort antal modtagere, som ikke har givet deres samtykke til at modtage dem.
Spam-beskeder kan have mange former, herunder reklamer for produkter eller tjenester, phishing-svindel, falske tilbud og vedhæftede filer indeholdende malware. De sendes ofte med det formål at narre modtagerne til at klikke på et link, give personlige oplysninger eller downloade skadelig software.
Hvad er spamtekster?
Uopfordret kommerciel e-mail, eller "spam" er en betegnelse for denne type kommunikation. Spam-SMS kommer sjældent fra en anden telefon. Denne kommunikation starter typisk på en computer og videresendes derefter til din telefon via e-mail eller IM.
Svindlere kan nemt og billigt sende disse meddelelser via internettet. Spamming handler om at nå ud til så mange mennesker som muligt med så få svar som muligt.
Typer af spam-meddelelser
Spam-beskeder findes i forskellige former. Nogle af de mest almindelige typer spam-beskeder omfatter:
- Phishing-svindel: Falske e-mails eller websteder, der narrer brugerne til at afsløre deres personlige oplysninger, f.eks. adgangskoder og kreditkortnumre.
- Svindel med nigerianske prinser: De lover store pengebeløb til gengæld for en lille investering eller personlige oplysninger. Navnet "Nigerian Prince" stammer fra tidlige e-mail-svindelnumre i Nigeria.
- Svindel med lotterier/præmier: Informerer modtageren om, at han/hun har vundet et stort beløb eller en værdifuld præmie, men at der skal betales et gebyr for at gøre krav på den.
- Svindel med sundhed og kosttilskud: Fremmer mirakelkure eller kosttilskud, som ofte er ineffektive og kan være skadelige.
- Investeringssvindel: De lover et højt investeringsafkast med lille eller ingen risiko, men i virkeligheden er de blot en måde at stjæle penge fra intetanende ofre på.
- Svindel med arbejde fra hjemmet: De tilbyder job, der kan udføres hjemmefra, men kræver betaling for undervisningsmateriale eller baggrundskontrol.
- Falske velgørenhedsorganisationer: De foregiver at være legitime velgørenhedsorganisationer og beder om donationer, men pengene går til svindleren i stedet for til den tilsigtede sag.
- Svindel med gældsreduktion: De lover at hjælpe med at mindske eller fjerne gæld, men tager ofrets penge uden hjælp.
- Svindel med teknisk support: Udgiv dig for at være fra en kendt teknologivirksomhed og hævde, at et problem med modtagerens computer kræver øjeblikkelig hjælp.
- E-mail-kædebreve: Emails: E-mails, der beder modtageren om at sende dem videre til et bestemt antal personer for at få held og lykke eller penge. De indeholder ofte falske løfter og kunne være en bedre udnyttelse af tiden.
Hvordan minimerer du spam-beskeder med e-mail-godkendelse?
E-mail-godkendelse er en sikkerhedsforanstaltning, der hjælper dig med at verificere afsenderen af en e-mailmeddelelse. Den sikrer, at en legitim kilde sender meddelelsen.
Den 16. januar 2023 var USA ansvarlig for næsten otte milliarder af verdens ti milliarder mennesker. spam-mails. Tjekkiet og Nederlandene fulgte tæt efter og kom ind på anden og tredjepladsen med henholdsvis 7,7 og 7,6 milliarder. ~Statista
Der findes flere typer e-mail-godkendelse, herunder DomainKeys Identified Mail (DKIM), Sender Policy Framework (SPF), Domain-based Message Authentication Reporting and Conformance(DMARC) og DomainKeys Identified Mail (DKIM).
De to mest populære metoder er DKIM og SPF. Disse to metoder arbejder sammen for at forhindre spammere i at misbruge dit domæne.
- DomainKeys Identified Mail (DKIM) bekræfter, at en legitim kilde har sendt en e-mail. Der anvendes kryptografi med offentlige nøgler og kryptografiske signaturer til at sikre, at der ikke er blevet manipuleret med en e-mail under transporten eller i lagringen på modtagerens server.
- ramme for afsenderpolitik (SPF) er baseret på digitale signaturer til e-mailoverførsel, der angiver, om den afsendende server har haft adgang til den oprindelige meddelelse, før den blev sendt ud fra deres system.
Hvordan forhindrer man spam-beskeder?
Spam-beskeder er en plage, men det er også en industri. Spammere bruger en masse tid, penge og kræfter på deres håndværk. De udvikler hele tiden nye taktikker for at narre dig til at klikke på deres links eller udlevere dine personlige oplysninger.
Du kan dog beskytte dig mod spam. Og hvis du er forsigtig, kan det spare dig penge.
Her er fem måder at forhindre spam på:
Brug spamfiltre
Mange e-mail-tjenester tilbyder spamfiltre, der scanner dine indgående beskeder og forsøger at identificere, hvilke der er junkmail, og hvilke der er lovlige. Jo oftere du modtager spam og markerer det som sådan, jo bedre bliver disse filtre til at identificere det i fremtiden.
Relateret læsning: Har du brug for DMARC, hvis du bruger et spamfilter?
Vær forsigtig med e-mail-adresser
Du må ikke oplyse din e-mailadresse på websteder eller programmer, medmindre du stoler på dem. Nogle virksomheder bruger disse oplysninger til at sende reklame-e-mails uden din tilladelse. Hvis nogen beder om din e-mailadresse, skal du spørge, hvorfor de har brug for den, før du giver den ud, hvis deres intentioner ikke er hæderlige.
Undgå at klikke på mistænkelige links
Mange spam-beskeder indeholder links, der fører til websteder, der er vært for malware eller andre vira. Hvis du ser en e-mail med en ukendt afsender, der indeholder et link, skal du ikke klikke på det - heller ikke selvom det ser legitimt ud. Slet i stedet beskeden uden at åbne den eller klikke på phishing-link og rapportere den som uønsket post.
Hold personlige oplysninger private
Undgå at dele følsomme oplysninger som fødselsdage eller personnumre i kommunikationen, medmindre det er nødvendigt (f.eks. når du køber noget på nettet). Du må ikke inkludere disse oplysninger i vedhæftede filer eller emnelinjer i e-mails, da spammere kan bruge dem til identitetstyveri.
Vær forsigtig med gratis forsøg
Mange websteder sender gratis prøveversioner ud for at få brugerne til at blive afhængige af deres tjeneste. Men disse prøveversioner kan være forbundet med skjulte omkostninger, f.eks. ekstra gebyrer for dataforbrug eller endda automatiske månedlige abonnementer, der fortsætter efter prøveperioden, medmindre de opsiges inden prøveperiodens udløb.
Hold softwaren opdateret
Hvis du har software, der skal opdateres - f.eks. Windows-opdateringer eller nye versioner af din browser - skal du sørge for, at opdateringerne sker automatisk uden at du bliver spurgt, hver gang de bliver tilgængelige. På den måde kan hackere ikke udnytte sårbarheder i ældre versioner af disse programmer, som kan give dem adgang til din computer eller de personlige oplysninger, der er indeholdt i den (f.eks. adgangskoder eller kreditkortnumre).
- Hvordan ved man, om en e-mail er et fupnummer? - 27. marts 2024
- Hvad er cyberkriminalitet? Typer, konsekvenser og forebyggelse - 22. marts 2024
- Kan man have flere SPF-poster? - 19. marts 2024