Malware-as-a-Service (MaaS): Hvad er det, og hvordan kan man forebygge det?

Hvad er Malware as a Service MaaS

Malware-as-a-Service (MaaS) er en model for levering af malware til angribere som en tjeneste, som giver dem adgang til ondsindet softwareværktøj, tjenester og infrastruktur til at gennemføre cyberangreb uden at skulle udvikle deres egen malware eller infrastruktur.

Hvad er MaaS?

Malware-as-a-service er en cyberkriminalitet, hvor dårlige aktører fremstiller skadelig software og hardware og sælger eller udlejer dem til andre hackere på det mørke net. De bruges til forsøg på phishing og svindel, ransomware-angreb, DDoS-angreb og hvad ved jeg!

Cyberkriminalitet forventes at stige kraftigt i de næste par år, og de årlige omkostninger til ødelæggelse forventes at stige til 23,84 billioner dollars i 2027 fra 8,44 billioner dollars i 2022

I MaaS kan angribere lease eller leje adgang til en færdigbygget, fuldt funktionel malware fra MaaS-leverandøren, som kan være en professionel cyberkriminel eller en hacker til leje. Tjenesten omfatter typisk en brugervenlig grænseflade, der giver angriberen mulighed for at tilpasse malware og angive mål og angrebsparametre. MaaS kan også omfatte en række yderligere tjenester, f.eks. botnet til DDoS-angreb (distributed denial-of-service), phishing-kits og exploit-kits.

MaaS gør det muligt for mindre erfarne angribere at iværksætte sofistikerede angreb med minimal indsats og ekspertise, hvilket gør cyberkriminalitet mere tilgængelig og overkommelig. Denne model er blevet stadig mere populær blandt cyberkriminelle på grund af dens rentabilitet og brugervenlighed. MaaS-udbydere kræver ofte betaling i kryptovaluta, hvilket gør det sværere at spore transaktioner og identificere angriberne.

MaaS-udviklere tilbyder betalte botnet-tjenester, der spreder malware. Kunderne får adgang til personlige konti, hvorfra de administrerer angreb og får teknisk support via dedikerede kanaler. Udbredelsen af malware som en tjeneste er så stigende, at disse platforme er begyndt at tilbyde medlemsprogrammer, hvor hackere kan få adgang til alle funktioner mod betaling af et gebyr. 

Hvorfor er MaaS farlig?

Malware som en tjeneste er farlige, da alle kan bruge dem, uanset om de har ekspertise i programmering eller en baggrund inden for datalogi. Desuden udleverer udviklerne en omfattende og letforståelig vejledning, som gør disse skadelige programmer endnu lettere tilgængelige.

Enhver, der ved, hvordan man får adgang til dark web (hvilket ikke er alt for svært), kan udnytte disse ondsindede programmer til at iværksætte cyberangreb til forskellige formål. Ud over at tjene penge kan de bruges til hærværk, forretningsrivalisering og politiske motiver. 

Hvordan forhindrer man malware som en tjeneste?

Malware-as-a-service har gjort det muligt for cyberkriminelle at planlægge og udføre angreb på ingen tid. De ondsindede udviklere samarbejder med forskere i informationssikkerhed for at opdage sårbarheder og udvikle programmer til at udnytte dem. De skaber endda DIY- eller gør-det-selv-malware, hvor køberne samler og tilpasser malwaren efter behov og efterspørgsel i forbindelse med det planlagte angreb.

Derfor er it-drevne virksomheder mere udsat for sådanne angreb nu end nogensinde før. Du kan tage følgende forholdsregler for at undgå at blive offer for et MaaS-angreb.

Brug antivirussoftware og firewall

Antivirus beskytter systemdataene mod ondsindede programmer, og en firewall forhindrer hackere i at få adgang til din enhed, da den kan registrere ugenkendelig trafik. Du kan beskytte dig selv mod software- eller hardwarebaserede cyberangreb, der kommer ind.

Derudover overvåger og filtrerer et antivirusprogram regelmæssigt filer for særheder og ondsindede aktiviteter.

Invester i beskyttelse af e-mail

I 2020 var phishing-e-mails et førende indgangspunkt for ransomware og udgjorde op til 54 procent af de digitale sårbarheder. Malware-as-a-service gør det muligt for trusselsaktører at sende phishing-e-mails med inficerede links eller vedhæftede filer for at få fat i følsomme oplysninger som finansielle detaljer, CPR-numre, bruger-ID og legitimationsoplysninger, lægejournaler, officielle data osv.

Dette fører til phishing-angreb i din virksomheds navn, hvilket skader dit virksomhedsimage. Brug af protokoller til autentificering af e-mail - SPF, DKIMog DMARC kan hjælpe dig med at undgå sådanne hændelser.

Udrulning af sikkerhed på slutpunktet

Almindelige slutpunktsenheder er bærbare computere, mobiltelefoner og servere. Alle disse punkter er gateways for hackere, der kan udnytte sårbarheder og komme ind i et system på uetisk vis. Den fungerer ved at kombinere kontinuerlig overvågning i realtid og dataindsamling. De indsamlede data bruges derefter til at aflæse trusselsmønstre, hvis de findes.

Ved at implementere sikkerhedssoftware til slutpunktet sikrer du, at disse indgangspunkter er godt beskyttet mod virus og computerorme, der er lejet fra det mørke net.

Hold din software opdateret

Undgå ikke softwareopdateringer, da de nyeste versioner indeholder patches til bekæmpelse af nye vira udviklet af MaaS hackere. Ved at holde dine systemer opdateret sikrer du medarbejdernes og kundernes sikkerhed, og derfor er det et must at investere i patch management.

Uden dette vil software og systemer ikke kunne fjerne sårbarheder, og dårlige aktører kan udnytte sårbare elementer.

Implementere adgangskontrol

Adgangskontrol er en teknik, hvor malware-angreb forhindres ved at begrænse brugernes adgang og tilladelser til kun at omfatte de data, der er nødvendige for at udføre en bestemt opgave af de respektive medarbejdere eller tredjepartsleverandører. Der findes to typer adgangskontrol: 

  • Princippet om mindst mulig privilegiering

Dette regulerer dataadgang til specifikke data, filer, ressourcer eller software for at udføre en tildelt opgave. Det eliminerer kravet om, at administratorer skal flytte deres fokus til netværksarkitekturen eller netværkskonstruktioner på lavt niveau.

  • Just-in-Time-adgang

Her er adgangen til data, filer, ressourcer eller software begrænset til en forudbestemt tidsperiode, afhængigt af opgaven. Dette mindsker sandsynligheden for, at hackere udnytter sårbarheder i systemet eller softwaren, da de har begrænset tid til at bryde dem. 

Implementere gråliste på brugerens slutpunkter

Graylisting forhindrer phishing- og svindelangreb ved at instruere en mail transfer agent eller MTA om midlertidigt at afvise e-mails fra nye e-mailadresser. Afsenderen modtager en afvisningsmail, der foreslår ham at sende den igen på et bestemt tidspunkt, hvorefter hans system vil acceptere den.

Dette er baseret på cyberaktørernes tankegang om, at deres tid er kostbar, og derfor er de mindre tilbøjelige til at sende de afviste e-mails igen på et bestemt tidspunkt. Graylisting af brugerens slutpunkter fungerer godt, medmindre en hacker har til hensigt at angribe et system uafhængigt. 

Brug et system til registrering af indbrud

Et Intrusion Detection System registrerer skadelige aktiviteter ved at sammenligne netværkstrafiklogfiler med signaturer. Her henvises der til en signatur som en digital fil, der er vedhæftet en e-mail, og som er krypteret for at beskytte mod malware som en tjeneste angreb. Teknikken kontrollerer dokumenter, deres kilde og indhold for at opdatere signaturer og advare dig om særheder.

Backup af data

Tag jævnligt backup af alle vigtige og følsomme data for at undgå at blive offer for et ransomware-angreb. Så selv hvis trusselsaktører får fat i dine data og krypterer dem, behøver du ikke at betale en stor løsesum for at få adgang til dem. 

Prøv den berømte 3-2-1-tilgang, hvor du laver tre forskellige kopier af data på to typer lagerenheder med en offlinekopi. Sørg for at tage backup mindst en gang om dagen for at være sikker. 

Uddannelse af dig selv og dine medarbejdere

Det siger sig selv, at hvis du vil gennemføre alle eller nogen af de ovennævnte forebyggende foranstaltninger, skal du uddanne dig selv og dine medarbejdere om brugen af dem. Sørg for, at de ved, hvad malware som en tjeneste er, og at de kender de røde flag for almindelige cyberangreb. Disse omfatter bl.a:

  • Modtagelse af svar på e-mails, som ikke er sendt af dig.
  • Hyppige systemfejl eller nedbrud.
  • Manglende, erstattede eller redigerede filer.
  • Modtagelse af e-mails med grammatiske fejl og stavefejl.
  • En usædvanlig tone i en e-mail, der er presserende.
  • Bedrageriske links.
  • Ændrede browserindstillinger.

Tanker til afsked

Malwareangreb er almindelige, selv om der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Hvis du bliver offer for et, skal du prøve disse måder at slippe af med malware på. 

  • Afbryd forbindelsen til internettet.
  • Gå ind i fejlsikret tilstand.
  • Kør et antivirusprogram.
  • Afinstaller din browser.
  • Ryd din cache.
  • Fjern mistænkelig og ukendt software, filer og udvidelser.

malware som en tjeneste

Nyeste indlæg af Ahona Rudra (se alle)
/af
Forståelse af begrænsningerne ved SPF i forbindelse med e-mail-godkendelseForståelse af begrænsningerne ved SPF i forbindelse med e-mail-godkendelseSådan konfigureres DMARCHvordan konfigurerer man DMARC?