DNS-servere - hvad er de, og hvordan bruger man dem?
En DNS-server er en kritisk komponent på internettet, som gør det muligt at oversætte menneskeligt læsbare domænenavne til IP-adresser. Den fungerer som en telefonbog for internettet, der hjælper enheder og computere med at finde den korrekte hjemmeside eller tjeneste, når en bruger indtaster en URL eller klikker på et link.
Hvordan fungerer en DNS-server?
Når du indtaster et domænenavn i din webbrowser, sender din computer en forespørgsel til en DNS-server for at få den tilsvarende IP-adresse. DNS-serveren søger derefter i sin database eller kontakter andre DNS-servere for at finde den IP-adresse, der er knyttet til domænenavnet. Når IP-adressen er fundet, returneres den til din computer, så den kan etablere en forbindelse til den ønskede hjemmeside eller tjeneste.
Hvorfor er en DNS-server vigtig?
Uden DNS-servere ville brugerne være nødt til at huske komplekse numeriske IP-adresser for hvert websted, de vil besøge, hvilket ville gøre internettet meget mindre brugervenligt. I stedet tager DNS-servere sig af oversættelsen bag kulisserne og sikrer, at brugerne nemt kan få adgang til internettet.
DNS-servere vedligeholder en database med domænenavne og deres tilsvarende IP-adresser. Når en bruger anmoder om adgang til et websted, slår DNS-serveren den IP-adresse op, der er knyttet til domænenavnet, og dirigerer brugerens enhed til det korrekte sted.
Læs også: Hvad er en DNS NS Record?
Typer af DNS-servere
De mest almindelige typer af DNS-servere er:
1. Rekursiv DNS-server
En rekursiv DNS-server er en type DNS-server, der modtager DNS-forespørgsler fra klienter og derefter løser dem ved at videresende dem til en anden DNS-server eller -server.
2. Autoritativ DNS-server
En autoritativ navneserver indeholder det endelige svar for et bestemt domænenavn. En autoritativ navneserver kan konfigureres til at give andre svar på forespørgsler end dem, den modtager fra sin opstrømsopløser.
3. Caching af DNS-servere
Disse servere gemmer DNS-oplysninger midlertidigt, hvilket reducerer behovet for at foretage hyppige forespørgsler til autoritative servere og forbedrer svartiderne.
4. Videresendelse af DNS-servere
Disse servere videresender DNS-forespørgsler til andre DNS-servere, hvis de ikke har de ønskede oplysninger i deres cache.
Læs også: Hvad er en DNS-post?
Hvad er formålet med en DNS-server?
DNS-servere fungerer som en database og et bibliotek, der oversætter menneskeligt læsbare domænenavne til IP-adresser, så brugerne nemt kan få adgang til hjemmesider og onlinetjenester. Det gør det muligt for brugerne at få adgang til internettet ved at indtaste et enkelt og mindeværdigt domænenavn i stedet for at skulle huske komplekse numeriske IP-adresser.
DNS-servere hjælper også med at fordele belastningen af indgående trafik, sikre redundans og pålidelighed og beskytte mod cybertrusler. De vedligeholder en database over domænenavne og deres tilsvarende IP-adresser og dirigerer brugerne til den korrekte placering, når der foretages en anmodning.
Kort sagt fungerer de som en bro mellem menneskeligt læsbare domænenavne og tekniske IP-adresser, hvilket gør internettet mere brugervenligt og effektivt for brugere over hele verden.
Hvordan løser DNS-servere DNS-forespørgsler?
At løse en DNS-forespørgsel er det samme som at bede din computer om at slå en bestemt IP-adresse op og etablere en forbindelse. For at gøre dette bruger den Domain Name System (DNS)-serveren, som består af flere sammenkoblede servere:
- DNS-rekursiv opløser
- Root-navneservere
- TLD-nameservere
- Autoritative navneservere
Her er en generel oversigt over, hvordan en DNS-forespørgsel løses:
- Opløsning af domænenavn: Det første trin i DNS-processen er at opløse et domænenavn til dets tilsvarende IP-adresse. Dette gøres af en klient, f.eks. en webbrowser eller e-mailklient, når den skal have adgang til en hjemmeside eller sende en e-mail.
- Klientforespørgsel: Klienten sender en forespørgsel til sin lokale DNS-resolver og beder om IP-adressen på det domæne, den ønsker at få adgang til.
- Lokal DNS-resolver: Den lokale DNS-resolver er ansvarlig for at tjekke sin cache for at se, om den allerede har oplysningerne for det ønskede domæne. Hvis den har det, returnerer den IP-adressen til klienten.
- Rekursiv forespørgsel: Hvis den lokale DNS-resolver ikke har oplysningerne i sin cache, sender den en rekursiv forespørgsel til en rod-DNS-server.
- Root DNS-server: Root DNS-serveren svarer på den rekursive forespørgsel med en henvisning til den DNS-server for topdomænet (TLD), der er ansvarlig for TLD'et for det ønskede domæne.
- TLD DNS-server: TLD DNS-serveren svarer på forespørgslen ved at henvise til den autoritative DNS-server, der er ansvarlig for det specifikke domæne.
- Autoritativ DNS-server: Den autoritative DNS-server er ansvarlig for at vedligeholde optegnelserne for det specifikke domæne. Den svarer på forespørgslen med domænets IP-adresse.
- Klient-cache: Klientens cache gemmer IP-adressen på det domæne, den har slået op. Næste gang klienten har brug for at tilgå det samme domæne, kan den bruge den cachelagrede IP-adresse i stedet for at gå igennem hele DNS-processen igen.
- Klienten opretter forbindelse til hjemmesiden: Til sidst bruger klienten IP-adressen til at oprette forbindelse til den hjemmeside eller server, den ønsker at få adgang til, og processen er færdig.
DNS-serverfejl
Årsager til, at DNS-servere fejler, kan være ondsindede hackingforsøg og hardwarefejl. Da internettet var ungt, havde problemer med DNS-servere alvorlige konsekvenser.
I nyere tid har DNS en masse indbygget redundans, hvilket er en stor lettelse. De fleste internetudbydere (ISP'er) tilbyder redundante rekursive resolvere til deres kunder, og der er mange kopier af rod-DNS-serverne og TLD-navneserverne. (Brugere af personlige computere kan også anvende offentlige DNS-resolvere som Cloudflares 1.1.1.1). Populære hjemmesider har typisk mange kopier af deres autoritative navneservere.
Nogle brugere kan opleve forsinkelser i tilfælde af en stor DNS-serverfejl på grund af mængden af anmodninger, der håndteres af backupservere. Det er dog kun en massiv DNS-nedbrud, der vil gøre en stor del af internettet utilgængeligt.
Ofte stillede spørgsmål om DNS-servere
Hvem driver DNS-servere?
DNS-servere drives af forskellige enheder. Internetudbydere (ISP'er), organisationer, virksomheder og endda enkeltpersoner kan drive DNS-servere. Derudover er der globale DNS-servere, der vedligeholdes af organisationer som Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) og regionale organisationer, der er ansvarlige for at administrere specifikke top-level
domæner.
Hvilken af disse oversætter menneskeligt læsbare ord til IP-adresser for computeren?
DNS (Domain Name System) er ansvarlig for at oversætte menneskeligt læsbare domænenavne (f.eks. "example.com") til IP-adresser (f.eks. "192.0.2.1"), som computere kan forstå.
Hvilken server kontakter en lokal rekursiv server først under navneopløsningsprocessen?
Under navneopløsningsprocessen kontakter en lokal rekursiv server typisk først en rod-DNS-server.
Er DNS-servere sikre?
DNS-servere kan være sårbare over for forskellige sikkerhedstrusler. Det gælder f.eks, DNS-spoofing eller DNS-cache-forgiftning angreb kan omdirigere brugere til ondsindede hjemmesider. Der gøres dog en indsats for at forbedre DNS-sikkerheden, f.eks. ved at implementere DNSSEC.
Kan jeg køre min egen DNS-server?
Ja, det er muligt at køre sin egen DNS-server. Men det kræver teknisk viden og ekspertise at konfigurere og vedligeholde en DNS-server korrekt.
Kan en DNS-server påvirke internethastigheden?
Ja, en DNS-server kan påvirke internethastigheden. Den tid, det tager for en DNS-server at svare på en forespørgsel, kan påvirke den samlede tid, det tager at indlæse en hjemmeside.
Sidste ord
En DNS-server er en grundlæggende komponent i internettets infrastruktur, der muliggør problemfri kommunikation mellem enheder og tjenester. Den spiller en afgørende rolle for at lette webbrowsing, belastningsbalancering og netværkseffektivitet. I takt med at teknologien udvikler sig, bliver DNS-sikkerheden forbedret og krypteringsprotokoller introduceret for at styrke DNS-services' pålidelighed og integritet.
- Websikkerhed 101 - bedste praksis og løsninger - 29. november 2023
- Hvad er e-mail-kryptering, og hvad er dens forskellige typer? - 29. november 2023
- DMARC Black Friday: Forstærk dine e-mails i denne feriesæson - 23. november 2023