Hvad er en Zero-Day Exploit, og hvorfor er den farlig?
Zero day exploit er en ny cybersikkerhedstrussel, hvor hackere udnytter sårbarheder i naturen, før de er kendt af skaberne eller offentligheden. Før white hat-hackere kaster sig ind i situationen for at løse problemet, angriberne bryde ind i data og trænger ind i systemer og netværk til ondsindede formål.
Ifølge en rapport voksede antallet af zero-day exploits i 2021 mere end 100 % i forhold til den tidligere rekord, der blev sat i 2019. Denne skræmmende statistik viser, at næsten 40 % af de samlede zero-day exploits fandt sted alene i 2021.
Læs hele bloggen for at få at vide, hvad en zero day exploit er, og hvorfor den er så farlig.
Hvad er en Zero Day Exploit?
En zero day exploit er en cyberkriminalitet, hvor hackere udnytter software- eller systemsvagheder, der er ukendte for leverandører, udbydere og brugere. Malware er en sådan zero day exploit, der er blevet spredt til at angribe offentlige myndigheder, it-virksomheder, finansielle institutioner osv. Malwares og ransomwares, der spredes via spoofede e-mails, kan afbødes ved hjælp af e-mail-sikkerhed protokoller som f.eks. DMARC.
Det kaldes også synonymt for zero-day-angreb eller day-0 exploits. Udtrykket zero-day angiver problemets intensitet og det faktum, at udviklerne har nul dage til at rette fejlen, før den bliver et akut problem.
Zero-day sårbarhed er et begreb, der er forbundet med zero-day exploits, og som grundlæggende henviser til den uopdagede fejl i programmet eller softwaren. En sikkerhedssårbarhed kaldes ikke længere en zero-day-sårbarhed, når udviklerne opdager problemet og udbreder patchen.
Levetiden for en Zero-Day-eksploit
Den sædvanlige levetid for en zero day-eksplosion er opdelt i 7 faser. Lad os se, hvad disse er.
Fase 1: Sårbarhed introduceret
Under udviklingen og afprøvningen af software ser udvikleren et grønt tegn. Det betyder, at softwaren har en sårbar kode uden at vide det.
Fase 2: Udnyttelse frigivet
En trusselsaktør opdager sårbarheden, før leverandøren eller udvikleren kender til den og får mulighed for at rette den. Hackeren skriver og anvender udnyttede koder til skadelige formål.
Fase 3: Sårbarhed opdaget
I denne fase bliver leverandørerne opmærksomme på fejlene, men patchen er endnu ikke udarbejdet og frigivet.
Fase 4: Sårbarhed afsløres
Sårbarheden er offentligt anerkendt af leverandøren eller sikkerhedsforskere. Brugerne bliver informeret om de potentielle risici, der er forbundet med softwaren.
5. etape: Antivirus-signatur frigivet
Der frigives et antivirusprogram, så hvis brugernes enheder angribes for at lancere en zero-day-exploit, kan antivirusleverandørerne identificere signaturen og tilbyde beskyttelse. Men systemet kan være sårbart over for sådanne risici, hvis onde aktører har andre måder at udnytte sårbarheden på.
Fase 6: Sikkerhedspatch offentliggjort
Udviklerne udarbejder og udsender en sikkerhedspatch for at afhjælpe sårbarheden. Den tid, det tager at udarbejde patchen, afhænger af sårbarhedens kompleksitet og dens prioritet i udviklingsprocessen.
7. etape: Implementering af sikkerhedspatches afsluttet
I den sidste fase er installationen af sikkerhedspatchen afsluttet. Installationen er nødvendig, da frigivelse af en sikkerhedspatch ikke virker som en øjeblikkelig løsning, fordi brugerne tager tid til at installere den. Derfor får virksomheder og enkeltpersoner, der bruger den, besked om den opdaterede version.
Hvilke unikke karakteristika ved Zero Day Exploits gør dem så farlige?
Ved du, hvad fordelene ved et nuldagsangreb er for hackere? Det gør det nemt og hurtigt for dem at trænge ind i et system for at stjæle og opsnappe følsomme data. Det er derfor, at teknikken er en del af mange ransomware-angreb, herunder det seneste, der blev lanceret mod Rackspace.
Rackspace, cloud computing-giganten, offentliggjorde en offentlig meddelelse om, at hackere fik adgang til personlige data fra 27 kunder under et ransomware-angreb.
Læs videre for at få at vide, hvilke unikke karakteristika ved zero-day-eksperter der gør dem så farlige.
Årsag 1: Sårbarheden er ikke kendt af leverandørerne eller udviklerne
Programmer er udsat for sårbarheder, og det er ikke praktisk muligt for udviklere at opdage alt. Derfor udarbejder de patches og frigiver dem, så snart de får kendskab til fejlene. Men hvis hackere fandt ud af dem før udviklerne, er det mere sandsynligt, at de vil kompromittere dem for at trænge ind i systemer.
Årsag 2: Hackere skræddersyr Zero-Day-angreb
Hackere laver angreb, der er specifikke nok til at lancere en zero day exploit med succes. Disse skræddersyede løsninger gør det svært at modvirke deres ondsindede handlinger. Ofte ender offerets side med at finde på løsninger i farten, da det er mindre sandsynligt, at de ellers vil komme ud for sådanne situationer.
Årsag 3: Der er ikke noget forsvar eller beskyttelse på plads
Medmindre udviklingsvirksomheden finder sårbarheder eller rapporterer om tilfælde af kompromittering, vil den ikke oprette forsvarsmekanismer på forhånd. Håndteringen af problemet og dets konsekvenser begynder, når man får kendskab til det.
Årsag 4: Folk følger anvisninger
Generelt følger brugerne ikke god internethygiejne og sender e-mails videre, downloader filer, klikker på links eller følger anvisninger uden at undersøge, om afsenderen er ærlig. Dette fører til zero-day-eksperter, SQL-injektionsangreb, brud på datasikkerheden, misbrug af finansielle oplysninger osv.
Almindelige mål for en Zero-Day-eksploit
En zero-day exploit kan være rettet mod enhver person eller organisation, der kan give dem overskud. De mest almindelige er:
- Virksomheder med dårlig cybersikkerhed.
- Virksomheder, der registrerer brugerdata som f.eks. navne, kontaktoplysninger, finansielle oplysninger, adresser, socialsikringsnumre, medicinske oplysninger osv.
- Statslige organer.
- Virksomheder, der håndterer fortrolige data.
- Virksomheder, der udvikler software og hardware til kunder.
- Virksomheder, der arbejder for forsvarssektoren.
Hvordan opdager man Zero Day Exploits?
Virksomhederne er ansvarlige for at beskytte data og kundeoplysninger. Tilsynsmyndighederne træffer strengere foranstaltninger mod organisationer, der håndterer dem forkert, og derfor skal du og dit team være opmærksomme på metoderne til opdagelse af zero day-eksperter. Nogle af de vigtigste er anført nedenfor.
-
Gennemførelse af sårbarhedsscanning
Det er processen med at opdage zero-day exploits, hvor eksperter går på jagt efter fejl i et system eller software. Når du kender sårbarheden, kan du oprette og frigive en patch til brugerne.
Sårbarhedsscanning kan planlægges som en selvstændig aktivitet eller som en fast del af udviklingsprocessen. Nogle virksomheder outsourcer arbejdet til cybersikkerhedsfirmaer.
-
Indsamling og analyse af rapporter fra systemets brugere
Systembrugere interagerer regelmæssigt med softwaren og er mere tilbøjelige til at opdage problemer, før udviklingsteamet kan gøre det. Du bør derfor motivere dem til at rapportere sådanne problemer, så de kan blive rettet, før ondsindede aktører kompromitterer dem for at lancere zero day exploits.
-
Overvåg dit websteds ydeevne
Du kan ikke direkte finde ud af, om en hacker har forsøgt at kompromittere din webapplikation, men du kan gribe ind, hvis du eller dit team bemærker følgende:
- Problemer ved logning på.
- Ændringer i det udseende, som dit websted plejede at se ud. Du må heller ikke ignorere små ændringer.
- Dit websted omdirigerer dig til et andet klonet websted.
- Afbøjning i trafikken på webstedet.
- Du ser browseradvarsler som "Dette websted er muligvis hacket".
-
Brug Retro Hunting
Retro hunting er en praktisk måde at opdage zero-day exploits på, hvor it-eksperter kigger efter rapporter om ondsindede cyberangreb og tjekker, om deres software er blevet påvirket på samme måde. Sørg for at gøre følgende for at få det maksimale udbytte af retrojagt.
- Alle e-mails fra softwareleverandører bør havne i en central indbakke.
- Tjek disse e-mails for meddelelser om sikkerhedssårbarheder.
- Hold dig opdateret med nyheder om cybersikkerhed.
- Kontroller, om hackere kan trænge ind i dit system ved hjælp af metoder, der anvendes i de mest berygtede angreb.
-
Bemærk afbøjning i netværkshastighed
Når en cyberaktør trænger ind i dit system via malware-injektion, sænker spidsen i trafikken netværkshastigheden. Gør det nødvendige, hvis du bemærker dette.
-
Sporing af softwarens ydeevne
Programmets hastighed kan blive langsommere, når hackere indfører ondsindet kode i det. Du kan også opleve ændringer i funktioner, udseende, indstillinger osv. Disse uforklarlige ændringer indikerer, at nogen har manipuleret med din software.
3 bedste måder at forebygge Zero-Day Exploits på
Du ved godt, at det er bedre at forebygge end at helbrede, ikke sandt? Så her har vi nævnt de bedste og mest praktiske måder at forhindre zero day exploits på, før tingene går ud af din kontrol.
1. Gør brug af sikkerhedssoftware
Sikkerhedssoftware hjælper med at beskytte dit system mod ondskabsfuld malware, internetbaserede indbrud og andre sikkerhedstrusler. Brug dem, der er specialiseret i at scanne downloads, blokere ulovlige brugere fra at bruge dit system og kryptere følsomme data. Aktiver også plugins, der forhindrer brute force-angreb og jager tvivlsomme kommentarer.
2. Hold din software og dit system opdateret
Oplys dit team om at opdatere software og systemer, så snart de får meddelelser. De opdaterede versioner har patches, der kan bekæmpe nye angrebsteknikker fra ondsindede aktører. Opdaterede versioner retter mindre fejl, som ellers er sårbare over for fuzzing.
3. Begræns brugeradgang
Det er ikke nok at kende definitionen af zero day exploit, du bør også overveje at begrænse brugeradgangen. Brug metoderne allowlisting eller blocklisting til kun at give autoriserede enheder adgang til systemer, software og fortrolige data. Dette vil gøre det lettere at begrænse skaden og lappe begrænsede sårbarheder.
- Websikkerhed 101 - bedste praksis og løsninger - 29. november 2023
- Hvad er e-mail-kryptering, og hvad er dens forskellige typer? - 29. november 2023
- Hvad er MTA-STS? Opsæt den rigtige MTA STS-politik - 25. november 2023
