Typer af malware: En komplet guide

Typer af malware En komplet guide

Cybertrusler bliver stadig mere udbredte og farlige i den hyperforbundne verden af i dag. Malware er en af de mest lumske og destruktive af disse trusler. Der findes forskellige typer malware, lige fra virus og orme til trojanske heste og ransomware, og de har hver især deres unikke egenskaber og muligheder. 

Så uanset om du er en erfaren cybersikkerhedsekspert eller lige er begyndt at udforske verdenen af cybertrusler, har denne guide noget for enhver smag. 

Lad os dykke ned og udforske den fascinerende og skræmmende verden af Malware.

Malware: En kort oversigt

Malware er en forkortelse for "skadelig software", et begreb, der beskriver en lang række skadelige computerprogrammer, herunder virus, spyware, trojanske heste og orme.

Malware kan inficere computere og stjæle oplysninger eller beskadige et systems filer. Den kan også bruges til at hacke sig ind på computere eller netværk ved at opsamle tastetryk og andre brugeraktiviteter, som derefter sendes tilbage til hackeren.

Malware kan bruges til forskellige formål, herunder:

  • Stjæle personlige oplysninger fra brugere (f.eks. socialsikringsnumre, kreditkortoplysninger eller adgangskoder)
  • Stjæle penge fra online bankkonti
  • Afsendelse af spam-mails
  • Installation af andre typer malware-angreb på din computer, f.eks. keyloggere og RAT'er (Remote Access Tools), kan bruges til at fjernstyre din computer.

Relateret læsning: Hvad er malware?

Hvad er de mest almindelige typer af malware? 

Hvert år, virksomheder står over for en øget risiko, og de kriminelle, der er ansvarlige for dette, øger deres evne til at undgå at blive fanget ved konstant at opdatere deres software. Mens der f.eks. kun var 28,84 millioner malware varianter i 2010, vil der i 2020 være ca. 678 millioner.

Malware findes i mange forskellige former, herunder:

1. Computervirusser

Computervirus vedhæfter sig selv til andre programmer, f.eks. Microsoft Word eller et e-mail-program, og kopierer sig selv ved at indsætte kopier af sig selv i andre dokumenter og programmer. De kan også spredes fra en computer til en anden via et netværk.

2. Orm

En orm er et program, der kopierer sig selv for at sprede sig fra en computer til en anden. I modsætning til en virus sætter den sig dog ikke fast på andre programmer eller filer på din computer. I stedet rejser det gennem internettet og søger efter sårbare computere, installerer sig selv på disse systemer og kopierer sig selv. 

Orme forårsager normalt mere skade end virus, fordi de formerer sig hurtigt og nemt.

3. Ransomware

Ransomware låser din computerskærm og kræver betaling for at låse den op. Den mest almindelige form for ransomware er CryptoLocker, som krypterer dine filer og kræver en løsesum for at låse dem op. Hvis du betaler denne løsesum, er der ingen garanti for, at dine data bliver låst op - eller at svindlerne ikke bliver ved med at bede om flere penge.

Relateret læsning: Hvordan genopretter man et ransomware-angreb?

4. Spyware

Spyware sporer dine browsing-vaner og sender disse data tilbage til dem, der har installeret den på din computer. Nogle spywareprogrammer kan endda stjæle oplysninger som f.eks. adgangskoder og kreditkortnumre. 

Spyware kan komme sammen med anden software, eller du kan installere den selv ved at klikke på en annonce eller ved at downloade gratis software fra upålidelige websteder.

5. Trojansk hest

En trojansk hest er skadelig software, der udgiver sig for at være nyttig eller legitim. Når du åbner en vedhæftet e-mail med en trojansk hest eller klikker på et weblink, der fører til en trojansk hest, giver du den trojanske hest adgang til din computer - nogle gange uden at vide det, før det er for sent!

De mest almindelige typer af trojanske heste er:

  • Keyloggere, som registrerer alt, hvad du skriver på dit tastatur.
  • Bots (en forkortelse for robotter), som hackere bruger i distribueret denial-of-service (DDoS) angreb.
  • Kodeordstyve.
  • Værktøjer til fjernadgang (RAT'er).

6. Malware til banker

Denne malware er rettet mod onlinebankkonti og stjæler loginoplysninger for at få adgang til dem. Den kan også indsamle oplysninger som f.eks. adgangskoder og pinkoder, som kan bruges i andre angreb.

7. Kryptojacking-malware

Cryptojacking bruger din computers ressourcer til at udvinde kryptovaluta. Denne type malware bruger ofte de samme porte som andre programmer for at skjule sig blandt legitim trafik.

8. Rootkit

En type malware, der skjuler sig i baggrunden og forhindrer sig selv i at blive opdaget af antivirusprogrammer. Rootkits er svære at fjerne, fordi de kan ændre sig selv, når du forsøger at fjerne dem.

9. Fileløs malware

Malware, der ikke installerer filer på din harddisk, men i stedet bruger andre dele af dit system eller netværk til at udføre sine opgaver. Det gør det sværere at opdage, fordi der ikke er nogen filer på din computer, som du kan finde og slette.

10. Adware

Software, der er designet til at levere reklamer på din computer eller mobilenhed uden din viden eller dit samtykke. Adware har intet at gøre med reklamenetværk som Google AdSense, men snarere med programmer, der kan vise annoncer uden at give dig besked først, og som nogle gange endda ændrer browserindstillingerne uden at spørge først!

Hvordan forebygger man forskellige typer malware?

Her er nogle tips til at forebygge forskellige typer malware:

Hold din software opdateret

Installer sikkerhedsopdateringer, så snart din softwareleverandør udsender dem. Jo mere opdateret din software er, jo mindre sandsynligt er det, at den bliver inficeret med malware, der udnytter disse sårbarheder.

Brug antivirus- og antimalware-software

Antivirus- og anti-malwareprogrammer kan hjælpe med at forhindre infektioner fra kendte virus, orme og anden skadelig software. De kan også opdage og fjerne spyware og adware.

Vær forsigtig med vedhæftede filer og downloads i e-mails

Du bør undgå at åbne vedhæftede filer, medmindre du har tillid til afsenderen. Hvis du modtager en vedhæftet fil, der ser ud til at være fra en person, du kender, men som du ikke forventer, skal du give vedkommende besked, før du åbner den.

Klik ikke på mistænkelige links eller pop-ups

Mange malwareangreb begynder med en tilsyneladende harmløs e-mail eller sms, der indeholder et link til et websted, som ser legitimt ud, men som ikke er det. Hvis du er usikker på, om det er sikkert at klikke på et link, skal du ikke løbe den risiko - gå direkte til webstedet ved at skrive adressen i din browsers adresselinje i stedet.

Vær forsigtig med offentligt Wi-Fi

Offentlige Wi-Fi-netværk kan være risikable, fordi de skal være sikrede, og personlige Wi-Fi-netværk i hjemmet eller på arbejdet. Hvis du bruger offentlige Wi-Fi-netværk regelmæssigt, kan du overveje at bruge en VPN-tjeneste (Virtual Private Network), som krypterer din internettrafik mellem din enhed og VPN-serveren.

Aktiver e-mailgodkendelse for at forhindre spredning af malware via e-mails

E-mail-autentificering hjælper med at forhindre spredning af malware via e-mails ved at verificere afsenderens identitet og sikre, at e-mailen ikke er blevet manipuleret under transmissionen. Der findes flere metoder til autentificering af e-mail, som kan bruges til at opnå dette, herunder SPF, DKIM og DMARC.

SPF (Sender Policy Framework) er en protokol, der gør det muligt for domæneejere at angive, hvilke IP-adresser der er godkendt til at sende e-mails på vegne af deres domæne. Når en e-mail modtages, kan modtagerens mailserver kontrollere SPF-registreringen for det afsendende domæne for at verificere, at e-mailen kom fra en autoriseret server.

DKIM (DomainKeys Identified Mail) er en anden protokol til autentificering af e-mail, der gør det muligt for modtageren at kontrollere, at e-mailen er sendt af den autoriserede afsender, og at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs. DKIM anvender en digital signatur, som tilføjes til e-mailens header, og som kan verificeres af modtagerens mailserver.

DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting and Conformance) er en protokol, der bygger på SPF og DKIM for at give et ekstra lag af e-mail-godkendelse. DMARC giver domæneejere mulighed for at angive, hvordan de skal håndtere e-mails, der ikke opfylder SPF- eller DKIM-kontrollerne, f.eks. ved at markere dem som spam eller helt afvise dem.

Ved at implementere e-mailgodkendelsesmetoder som SPF, DKIM og DMARC kan organisationer sikre, at kun autoriserede afsendere kan sende e-mails fra deres domæne, og at e-mails ikke bliver manipuleret under transmissionen. Dette er med til at forhindre spredning af malware via e-mails ved at reducere sandsynligheden for falske e-mails og phishing-forsøg, som ofte bruges til at distribuere malware.

Hold dig informeret og bliv sikker: Et sidste ord om forståelse af typer af malware

Verden af malware kan være skræmmende. Men med den rette viden og de rette værktøjer kan du beskytte dig selv og dine enheder mod skadelige virkninger af skadelig software. Ved at forstå de forskellige typer malware, og hvordan de fungerer, kan du tage skridt til at forhindre angreb, før de sker.

Det er vigtigt at tage cybersikkerhed alvorligt i dagens digitale tidsalder. Ved at følge de tips og oplysninger, der er beskrevet i denne vejledning, kan du hjælpe dig selv og dine enheder med at beskytte dig selv og dine enheder mod skadelige virkninger af malware. Så vær på vagt, hold dig informeret og hold dig sikker!

typer af malware

Nyeste indlæg af Ahona Rudra (se alle)
/af
Whaling Phishing vs. almindelig phishing: Hvad er forskellen, og hvorfor det...Phishing med hvaler og almindelig phishingHvad er et brute force-angreb, og hvordan fungerer det?Hvad er et brute force-angreb, og hvordan virker det?