Forståelse af nul-dags-sårbarheder: Hvad de er, og hvordan de truer cybersikkerheden
Forestil dig, at du vågner op en dag og opdager, at din bankkonto er tømt, at dine fortrolige oplysninger er blevet stjålet, og at dit digitale liv er i ruiner. Dette mareridt kan blive en realitet, hvis du bliver offer for en zero-day-sårbarhed. Disse flygtige cybersikkerhedstrusler er ukendte for softwareleverandørerne og udnyttes ofte af cyberkriminelle, inden der frigives en patch.
Ifølge GPZ Research blev halvdelen af de 18 zero-day-sårbarheder udnyttet af hackere i de første halvdel af 2022. Dette skete, før der blev stillet en softwareopdatering til rådighed, og kunne have været forhindret, hvis softwareleverandørerne havde foretaget grundigere test og udarbejdet mere omfattende patches. Fire af dette års zero-day-sårbarheder er variationer fra 2021.
En oversigt over begrebet "Zero Day"
I sikkerhedskredse anvendes udtrykket "zero-day" en sårbarhed, som ikke er blevet offentliggjort eller patchet af en leverandør.
WatchGuards Internet Security Report for Q4 2021 viste, at zero-day malware udgjorde to tredjedele af alle trusler i denne periode. Dette var et fald i forhold til de foregående tre måneder.
Hackere kan bruge zero-day-sårbarheder til at udnytte systemer uden at skulle udvikle exploits til dem. Dette gør det muligt for hackere at bryde ind i systemer og stjæle data eller forårsage skade uden varsel.
- Zero-day-sårbarheder er sikkerhedshuller, der er ukendte for offentligheden og derfor ikke kan lappes.
- Zero-day-eksperter er programmer, der er designet til at udnytte zero-day-sårbarheder. De kan bruges af malware eller hackere til at få adgang til en computer eller et netværk og af sikkerhedsforskere, der ønsker at demonstrere sårbarheden som alvorlig.
- Zero-day-angreb opstår, når en person bruger en zero-day-adgang til et offers computer. Besøg f.eks. et websted, der er inficeret med malware, som indeholder en zero-day exploit, og klik på det. Din computer kan blive inficeret med malware uden din viden eller dit samtykke.
Relateret læsning: Zero-day-sårbarhed: Definition og eksempler: Definition og eksempler
Anatomi af et Zero-Day-angreb
Zero-day-angreb er komplekse og sofistikerede, men de følger alle et lignende mønster.
Når en sårbarhed bliver opdaget, kan angribere udnytte den, før andre har fundet fejlen. Denne proces kaldes "udnyttelse".
Nedenstående trin hjælper dig med at forstå, hvordan det fungerer:
Identifikation af sårbarheden
Dette trin kan virke indlysende, men det er vigtigt at bemærke, at ikke alle sårbarheder er lige store. Nogle sårbarheder er nemmere at finde end andre, nogle kræver større færdigheder at udnytte, og nogle har en større indvirkning på brugerne, når de udnyttes.
Udvikling af udnyttelsen
Når en angriber har identificeret en sårbarhed, skal han/hun udvikle en udnyttelse - et program, der udnytter den. Generelt giver udnyttelser uautoriseret adgang til systemer eller netværk ved at udnytte sikkerhedshuller eller fejl i software eller hardware. Denne adgang giver ofte angriberne mulighed for at stjæle følsomme oplysninger eller installere malware på ofrenes computere.
Levering af udnyttelsen
Angriberen skal levere sin udnyttelse til ofrenes computere, for at den kan virke. Denne leveringsmetode kan ske via phishing-e-mails med ondsindede vedhæftede filer eller links til websteder, der indeholder malware-downloads (også kendt som drive-by downloads).
Udførelse af udnyttelsen
Angriberen bruger en ukendt sårbarhed i målsoftwareproduktet til at iværksætte udnyttelsen. For at kunne udføre dette trin med succes skal angriberen kende til denne sårbarhed, som endnu ikke er blevet offentligt kendt.
Fastsættelse af persistens
Når angriberen har udført en udnyttelse, skal han/hun sikre sig, at han/hun kan få adgang til offerets system igen for at udføre flere angreb. Dette gøres ved at installere skadelig software på offerets system, som vil køre ved opstart og ikke blive opdaget af sikkerhedssoftware.
Ekfiltrering af data
Angriberen kan nu bruge kompromitterede legitimationsoplysninger eller malware installeret på offerets system til at udfiltrere data fra deres netværk (f.eks. adgangskoder, kreditkortnumre osv.).
Rengøring og tildækning
For at undgå at blive opdaget rydder angriberne op i deres spor, efter at de har afsluttet deres ondsindede aktiviteter på et offers computer, ved at slette filer, de har oprettet, eller fjerne registreringsdatabasenøgler, de har oprettet under angrebet. De kan også deaktivere overvågningsværktøjer som f.eks. antivirusprogrammer eller firewalls.
Virkningen af nul-dags-sårbarheder på cybersikkerheden
Virkningen af zero-day-sårbarheder kan variere afhængigt af typen af sårbarhed og den måde, den udnyttes på, men de udgør altid en risiko for organisationer og virksomheder.
Her er nogle af de måder, de kan påvirke din organisation på:
Sikkerhedsbrud og tab af data
Nuldage giver cyberkriminelle mulighed for at bryde ind i systemer uden at blive opdaget og stjæle følsomme oplysninger som kreditkortnumre, personlige data og adgangskoder.
Dette kan føre til økonomiske tab og skade dit omdømme hos kunder, der mister tilliden til din virksomhed eller dit brand, fordi den ikke beskytter deres private data.
Øget risiko for organisationer og virksomheder
Organisationer har brug for sikre computermiljøer, hvor medarbejderne kan arbejde sikkert uden at være udsat for risiko for cyberangreb. Men hvis en organisation ikke kender til en zero-day-sårbarhed, før hackere udnytter den, kan den ikke beskytte sig mod sådanne angreb.
Derfor bør organisationer altid være opmærksomme på deres sikkerhedsstatus, så de kan træffe foranstaltninger til at beskytte sig mod sådanne angreb, når det er nødvendigt.
Udnyttelse af sårbarheden af ondsindede aktører
Zero days giver angribere adgang til systemer og netværk uden at blive opdaget. De kan også bruge disse sårbarheder til at installere skadelig software eller stjæle data fra dem.
Det gør det svært for organisationer at forhindre sådanne angreb eller opdage dem tidligt nok, så de hurtigt kan komme sig over dem, før der sker skade.
Indflydelse på organisationerne
Virkningen af zero-day-sårbarheder afhænger af, hvilken type data angriberne er rettet mod. Hvis de ønsker at stjæle penge, vil de gå efter finansielle data og bruge dem til at overføre penge fra bankkonti eller foretage onlinekøb.
Andre gange kan de forsøge at stjæle fortrolige oplysninger som brugernavne og adgangskoder, der giver dem adgang til følsomme dokumenter på en organisations netværk.
Sidste ord
Verden bliver et stadig farligere sted. Virus og malware er udbredt, og den eksisterende beskyttelse gør ikke nok for at beskytte brugerne. Heldigvis er der måske en løsning på dette voksende problem: udviklingen af zero-day-sårbarheder. Dagens trusler bør tilskynde os til at tænke nyt, for vores fjender tænker også kreativt.
Zero-day-sårbarheder kan være løsningen på vores cybersikkerhedsproblemer, men vi skal forstå, hvad de er, for at vi kan udnytte dem fuldt ud.
- Hvad er en phishing-mail? Vær på vagt og undgå at gå i fælden! - 31. maj 2023
- Fix "DKIM none message not signed"- Guide til fejlfinding - 31. maj 2023
- Fix SPF Permerror: Overvind for mange DNS-opslag - 30. maj 2023
